fredag den 22. juli 2011

Mennesker

Sidste kapitel i Helsinki og Tallinn fortællingen er selvfølgelig om menneskene. Normalt plejer jeg at tage en del billeder af mennesker, men de har ikke været så mange denne gang. 



Tak for en god ferie. Det kan klart anbefales at tage på en kombineret Helsinki-Tallinn tur. Der går færge mellem de to byer, og det tog os kun 2 timer at komme fra et sted til det andet.

torsdag den 21. juli 2011

Aftensmad

Selvom vejrprofeterne havde lovet regn, trodsede vi prædikanterne og stillede an til grill. Jeg elsker grill og ikke mindst simpel mad, hvor der er fokus på den gode smag og kvalitetsprodukter.

 Nakkekoteletter fra Slagter Thøgersen på Morsø grillen.

Serveret med nyopgravede aspargeskartofler, Thise smør, Læsøsalt og hakket persille. Nok ikke den flotteste anretning, men tænk på smagen. Aspargeskartofler med smør er bare det bedste!

Og I skal selvfølgelig ikke snydes for mors flotte saltkar.

Køkkenhaven

Jeg er nu hjemme hos mine forældre, og det er altid en meget afslappende oplevelse - og så laver min mor dejlig mad!
Mine forældre har en stor have, og heldigvis er en stor del af den lavet til køkkenhave. Det er altid skønt at spise frugt og grønt direkte fra træet og jorden, og hvis man ikke lige kan finde mig står jeg som regel inde i frugtbuskene - lige nu hos solbærrene!

På vej til køkkenhaven går man forbi det store rosenbed, som lige nu er helt fantastisk flot.

Æblerne er endnu ikke modne, men det ser meget lovende ud!

Mirabellerne er til gengæld plukkemodne, og da vi kom havde mor allerede lavet en fantastisk mirabellemarmelade til mig til at tage med hjem. Nu skal jeg have fundet ud af, hvad resten af bærrene skal bruges til - ud over at spises!

Salat og rødbeder! Et fantastisk syn!

Og her er hele køkkenhaven så - hvor skønt. Det er noget jeg savner ved at bo i lejlighed, men man kan jo ikke få det hele, og så er det jo godt at man ved, hvor man kan finde det.

Mad og drikke på turen

Uden mad og drikke, duer prinsessen overhovedet ikke - og slet ikke når hun er på tur. Der blev ikke udvalgt restauranter på forhånd, da de primært blev udvalgt på grund af beliggenhed i forhold til sultniveauet. Derfor var kvaliteten også skiftende. Men mæt blev hun, og det er jo trods alt det vigtigste, selvom det heller ikke gør noget, hvis det smager godt...

En eftermiddagsdrink er aldrig at fornægte - og især ikke på en god sommerdag. Heldigvis var de gode til at lave alkoholfri drinks i både Helsinki og Tallinn, og prisen fulgte med, hvilket den desværre ikke altid gør i Danmark.

Både Helsinki og Tallinn er hovedstæder og begge byers køkkener er meget internationale. Derfor var vi madmæssigt rundt i hele verden. Det blev blandt andet til lækre pastaretter til frokost. Tapas, indisk og noget mørkt med kartoffelmos, som jeg ikke længere kan huske hvad er.

Thaikøkkenet blev også besøgt - dog med Tallinns sureste servitrice, der fra første møde vendte øjne af os, og var direkte ubehøvlet. En skam, da maden smagte rigtigt godt. Og så blev turen sluttet af med en ordentlig bøf, som bare smagte rigtigt godt. Jeg havde bestilt medium, men da bøffen var på en stegeplade nåede den desværre at blive well done, men kødet var af god kvalitet, så det var ok.

Det blev også til lidt sødt, selvom det var noget mindre end jeg havde forventet. Pandekager med en figenis blev lidt for vammel, så jeg måtte levne - noget der ligger meget langt fra mig - men jeg kunne simpelthen ikke mere.
En kæmpe lakridsmarengs, som var marengs strøet med lakrids. Jeg foretrækker at røre lakridspulver i marengsen, og så lave dem noget mindre - det er godt.  Kanelbülle og lækker iskaffe i solen og finsk salmiaklakrids - og et glas pink nonpareils og skumbiler...

Ja, det blev ikke til så meget nationalkøkken, men det må så blive en anden gang.

Tallinn

Tallinn er en fantastisk hyggelig by, men den er hurtig at overse, og 3 dage var lige i overkanten for os. Derfor blev 3. dagen brugt til at tulle rundt i byen og stifte bekendtskab med caféerne med de bløde møbler og gode drinks. Men det gjorde nu heller ikke noget, for der var ret hyggeligt i den gamle bydel med de brostensbelagte gader, gamle bygninger og hyggelige butikker.

Rådhuspladsen var stor og flot - og omringet af restauranter og souvenirbutikker. Det gav dog en dejlig folkelig stemning, og der var rigtigt hyggeligt. Efter lang tids søgen fandt vi endelig stedet, hvor det danske flag faldt ned og blev enige om, at de da var ret heldige med at have fundet det, for det var ret skjult.

Byen fra oven og fra neden. De smukke tage og de flotte, men dog lidt besværlige brosten, og så er esterne meget afslappede overfor farven pink, som ud over at være farven på mange af husene også var på skilte og vægge. SKØNT!

 Flere tage, Alexander Nevsky katedralen og flotte huse.

Lækre grønne baggårde, trapper op til endnu et hyggeligt sted, solrige oaser og majestætelige bygninger.

 Og så er der de flotte døre...

onsdag den 20. juli 2011

Helsinki

Helsinki er en by præget af design. Desværre var designet ikke nok berlineragtigt til mig. Lidt for pænt og sødt. Men der var en fed stemning i Helsinki Design District, som er et ret stort område, hvor butikkerne ikke ligefrem ligger side om side, så der skal gåes en del. Heldigvis elsker både Laila og jeg at udforske byer til fods, så vi hyggede os i de små gader, hvor der også blev plads til sightseeing.


 Vi var på Kunstmuseet Kiasma, hvor bygningen er formet som Nikelogoet. Et meget flot museum med en Afrikaudstilling, som stadig er meget vedkommende. Sibeliusmonumentet var flot, men sagde desværre ikke så meget. Må komme tilbage en dag, hvor det rigtigt blæser. Temppeliaukio kirken er en fantastisk oplevelse - en kirke med sjæl og liv og et utroligt lysindfald. 

 
En tur lands vandet er heller ikke at fornægte. En dejlig café med kanelbüllar og udsigt over vandet. Svaner med deres grimme ællinger og ikke mindst udsigten fra hotellet. Vi havde oppet os og havde inkvarteret os på Hilton, og det var bestemt ikke et dårligt valg. Dejligt værelse, god service og lækker morgenbuffet.

Uspenski katedralen og Den Hvide Kirke var også to flotte kirker - dog med lidt for mange turister omkring, så det blev til to korte besøg. Så en tur langs havnen, hvor masser af håndværksdamer solgte strik, keramik og andet håndarbejde side om side med kaffe- og grøntsagsboder.

Og så fandt vi den skønne interiørbutik i designdistriktet, hvor de havde blandet gamle ting - og legehus - med lækre pynteting, tøj og lækkerier. I bunden af butikken havde de en lille café, hvor vi slappede af med en kæmpemarengs og en smoothie. Og så en flot port - og nævnte jeg udsigten fra hotellet...?

Pakke til prinsessen

En aften gik jeg lidt for meget amok på etsy, og resultatet er nu kommet - og jeg er meget glad!!!!

Efter en del research, fandt jeg Little Monster Hugs, som jeg mener er den, der har den laveste fragt, hvilket alligevel betyder noget når det skal helt til Europa. Jeg fandt disse mini cupcake forme, som jeg synes er rigtig fine. De næste fester jeg skal bage til foretrækker de små cupcakes, så deres gæster kan smage mange forskellige slags, så derfor kun miniforme.

Der ud over en masse sprinkles. Mangefarvet fisk - og her ville jeg så have taget et billede af hver enkelt pose, men så blev jeg for doven.

Så her er de alle sammen - fra venstre mod højre: firkløver, sommerfugle, juletræer, køer, hjerter, kysselæber, grise, dinosaurer, snefnug og fisk. HURRA! Der er rigtigt mange, og de skal nok kunne vare et stykke tid. Nu skal jeg bare på jagt efter nogle glas til dem, så de ikke bliver mast.
Har lyst til at tage i byen nu, men jeg skal pakke, da jeg skal besøge mine forældre resten af ugen. JUBIII - ren forkælelse.

Og så er der kommet knapper, så jeg kan få brugt noget af alle mine stofrester. Har ikke prøvet det før, men det ser meget smart ud, og så kan man jo lave totalt matchende og unikke knapper. Jeg har købt dem hos coverbuttoncity til en meget rimelig pris.

Og nu går jeg og venter på den sidste pakke, som lige skal omkring en af vennerne i NY, da portoen var helt horribel. Så pakken med tips og farvegel bliver sendt til ham, og så sender han den videre. Det er da træls, at det skal være sådan, men men... Men Cooks dream er et eldorado for en kageelsker, og så er det billigt - hvis man skal have det sendt indenrigs i staterne...

Ingen prutten

I Helsinki er de ikke glade for hundeprutter, og der var forskellige måder at vise det på. Her er i hvert fald 3.



tirsdag den 19. juli 2011

Street art

Så er jeg kommet hjem fra min uge i Helsinki og Tallinn, og det var to rigtig gode byer at besøge. Vi brugte 3 dage hvert sted, og for Tallinn var det nok lige i overkanten, det til trods at det var den mest hyggelige by af de to. Til gengæld vandt Helsinki i størrelse, design og shoppemuligheder.

Tallinn er en gammel by med masser af flotte bygninger - og street art. Her er hvad jeg synes var spændende. I løbet af ugen kommer der flere temaer.







fredag den 15. juli 2011

Farvel Helsinki - god dag Tallinn

I dag er sidste dag i Helsinki, og vi fik sluttet godt af selvom vi var lidt slappe i beträkket. I går var vi hardcore shoppere og nåede stort set hele Helsinkis Design District igennem. Der kom desvärre ikke så meget i posen ud over noget genbrugsstof, for det hele var så fint og klassisk - uden den humor som jeg elsker. Så jeg håber at löbe ind i noget mere spändende i Tallinn.

I dag regnede det - ARG - efter en hel fantastisk dag med höj sol fra en skyfri himmel. Vi tog i Ittala outlet, som ikke var särligt outletpriseragtigt - og tog derefter på kunstmuseum. Det var en god oplevelse. De havde en udstilling om Afrika, og der var nogle fede tidsbilleder og uhyggelige videoinstallationer om b.la. Rwanda.

Vi sluttede dagen af med at spise finsk. Det blev til 3 slags forskellig blinis med rensdyr, svampe og en tredie ting, som jeg ikke kan huske. Alle tingene smagte rigtigt godt. Derefter fik vi finske ködboller med kartoffelmos og brun sovs. Det var meget tung mad, og det var bestemt ikke nogen stor kulinarisk oplevelse, men taget i betragtning af, at vi var meget tätte på at gå på Den Gule Måge, så var det da klart en opgradering.

Helsinki er en dejlig by, som jeg klart kan anbefale jer at tage til. Når jeg kommer hjem kommer der billeder på bloggen.

Hej derude!

torsdag den 14. juli 2011

Finsk vandkultur

Jeg er i Helsinki og nyder den dejlige by og det gode vejr. Ingen billeder da jeg stadig ikke kan få det til at fungere.

Noget af det gode ved Helsinki er, at der er gratis vand på alle restauranter og cafeer. Der står som regel allerede en kande vand på bordet når man sætter sig. Det kunne de godt lære noget af i Danmark. Nå, jeg vil ud i solen igen og kigge på finsk design.

Over and out


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 12. juli 2011

Ferielitt og feriesnak

I morgen tager jeg på en uges ferie sammen med Laila, hvilket jeg glæder mig meget til. Laila og jeg har et sjovt forhold. Vi ses ikke ret tit. Vi snakker ikke sammen ret tit. Alligevel valgte vi at tage til Milano sammen i december og nu Helsinki og Tallin, og det fungerer rigtigt godt. Gode rejsekammerater er ikke at kimse af.
Fik jeg nævnt, at jeg har 10 ugers ferie!!!! Det er lidt snyd, for jeg skal arbejde lidt ind i mellem, men det er sjovt arbejde, så det går. Sidste uge havde jeg en overgangsuge, hvor jeg var inde nogle formiddage på kontoret, og også ovre på legepladsen og besøge et musikprojekt jeg havde i gang der.
I slutningen af august skal jeg til dukketeaterfestival i Bristol og derefter Bornholm, men det er jo sjovt arbejde at se på forestillinger og netværke. Min kæreste er knap så begejstret, men jeg har lovet, at han godt bare må nøjes med en enkelt forestilling om dagen... Mere om det senere.

Jeg har købt en app så jeg kan blogge på farten, men jeg kan ikke få det til at virke med billederne, så det er lidt øv. Har vist brug for noget fjernsupport... Så måske hører I fra den rejsende Prinsesse, måske ikke.

Jeg er lige blevet færdig med den 4. tegneserie i min kollegas introduktion til tegneseriegenren.

 En rimelig heftig sag med masser af vold, som virkelig bliver forstærket af de malende billeder. Sproget er lidt staccato for mig, og det var af og til svært for mig at finde ud af handlingen. Oplevelsen var ikke så god som Sort Hul, men der er en efterfølger, som jeg overvejer om jeg skal kaste mig over.

 Dette bliver min rejsebog. Jeg er ret vild med Ian McEwan og især Atonement var en helt fantastisk oplevelse. Så levende og fantastisk historie skal man lede længe efter. Filmen var også god, men kunne jo slet ikke rumme bogens mange sidehistorier og refleksioner. Hermed anbefalet.

Og så selvfølge den obligatoriske rejselitteratur, som jeg var så heldig at finde på biblioteket. Det er nu nemt, det der med at kunne sidde derhjemme og reservere sine bøger, og så få besked om, hvornår man kan hente sine bøger. Dejligt! MEN MEN MEN. Der er også mange, der ikke får hentet deres bøger, og det er spild af ressourcer. Bibliotekarerne bruger ualmindeligt megen tid på at ordne uafhentede materialer...

mandag den 11. juli 2011

Trøfler

I dag kommer Brion på besøg, og så skal der også være noget lækkert til ham. Kæresten havde i weekenden ordnet fryser og fundet nogle gamle kager frem, som lige så godt kunne blive brugt til noget andet - tænkte jeg, som op til flere gange er blevet mødt med gør-det-da-selv-trøfler (eller romkugler, som de vist hedder her østpå) her i blogland.

 Jeg havde en rulle chokoladeganache, mini chokolademuffins og en banankage.

 Det hele blev æltet godt sammen med romessens og lidt jordbærmarmelade. Da jeg syntes massen var lidt for klistret tilføjede jeg lidt havregryn og mel. Det hjalp.

 Nu trillet.

 Klar til rulning.

 Og lagt i dåse, klar til køl og efterfølgende spisning.

Det blev til 48 stks, så vi skal nok blive mætte i aften...

søndag den 10. juli 2011

Yoga, citron, birkes og støv


Dagen startede rigtigt godt med formiddagsyoga i det fri. En af mine frivillige fra arbejde blev for nylig uddannet yogainstruktør, hvilket hun skrev på sin fb. Jeg ønskede tillykke og spurgte, om vi ikke skulle lave noget sammen. Hun kom forbi dagen efter og efter en kop kaffe var "Gratis yoga på græsset" en realitet. Det er bare så fedt, at der nogle gange ikke skal mere til, før et arrangement er i kalenderen.
Og det var en rigtig fed time, hvor 40 deltagere mødte op, hvilket må betegnes som en succes. Og solen var fremme, kroppen blev strukket og vejret kom hele vejen ned i lungerne!

Jeg havde fået min veninde med til yoga, og havde tilmed fået hende med på en lille arbejdsdag i værkstedet efterfølgende. Vi kom på lossepladsen med en masse skrald (og holdt i kø for at komme ind på pladsen...), fik lappet huller, snakket med edderkopperne om at finde et nyt hjem og fejet gulv.

Som belønning var der birkes og citron muffins og smoothie!