mandag den 27. juni 2011

Hyldeblomstsaft #3

I går var jeg hjemme hos min kærestes bror, som bor ude på landet. Derfor var der grobund for at finde nogle hyldeblomster, som ikke har været udsat for bilos. Jeg trodsede brændenælder, tidsler og masser af myg, og fik mig samlet en del skærme, selvom det er ved at være sidst på sæsonen. Jeg har jo lavet een gang hyldeblomstsaft, som dog blev lidt for bitter, så nu prøver jeg igen.

Da det blev lidt sent inden vi kom hjem, blev det til en lidt hurtig gang på ryggraden, men jeg håber det kommer til at smage godt.

Ingredienser
Hyldeblomstskærme
Citroner
Sukker
Muscodova
Ingefær
Mynte

De flotte og velduftende hyldeblomstskærme.

Nu med en del af stilken skåret af.

2 citroner med det hvide skåret fra.

Lidt ingefær

Et par stilke mynte.

Sukker og muscodova opløses i vand.
Den færdige blanding klar til køl i 4 døgn.

Og mens jeg venter på den nye gang saft har jeg lige læst "sort hul", som er en tegneserie, som jeg har fået anbefalet af en af mine kollegaer, som læser en del og som er i gang med at introducere genren til mig. Denne bog var ret spændende og dragende. Det er en fremtidsfortælling, der følger en gruppe unge, som bliver smittet af en virus som giver dem deformationer. Lidt syret og mærkelig men velskrevet og med fede tegninger. Jeg læste den en morgen i sengen og kunne ikke slippe den, så det må da være et kvalitetsstempel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar