søndag den 12. juni 2011

Værksted

Jeg har lejet kælderlokalet, der hvor jeg bor, og jeg skulle have overtaget 1. marts. Så blev det 1. april, 1. maj, 1. juni, og der er stadig ikke sket noget. Meget frustrerende, når jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Jeg bor sammen med min kæreste på ca. 43 m2, så der er ikke plads til de helt store kreative projekter, og alt skal ryddes op hele tiden, så det har været begrænset, hvad jeg har fået kreeret. Det bliver helt anderledes når først jeg får værkstedet, som jeg skal dele med min underbo. Spændende.

Jeg har dog fået nøglerne til lokalet, så her er nogle billeder af, hvordan der ser ud nu...





I alt har vi 36 m2, som er fordelt på et stort lokale, som er ret lyst og har to store vinduer, og så et lille depot. Som I kan se skal der gøre en del og jeg går bare og tripper for at få lov til at komme i gang. Der skal nok komme meget mere om udviklingen når først jeg får fuld adgang!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar