Så her til formiddag skal jeg hen og besøge min kollega og se hans barn, og så skal der da lidt godt med. Kager kan spises på alle tider af døgnet!
Det blev til en opskrift fra min nye bibel "Cake Days" fra The Hummingbird Bakery. Valget faldt på rababerkagen, da jeg er i gang med at tømme fryseren og fandt nogle rababer fra mine forældres have. Normalt er kagen beregnet til at blive bagt som formkage, men jeg synes muffins er mere overskuelige - også hvis de skal fryses og man kun er to i husstanden - så det blev det til.
Jeg er sikker på jeg nok skal bage dem igen, og så følger opskrift og flere billeder, så alle kan få en bid af paradis.
Først kom de små muffins ud, da de ikke skulle have så meget som de store - i nye forme fra specialkøbmanden.
Så kom de store ud i forme, jeg har fået af en veninde. De er rigtig fine med engle på, men desværre flyder farverne lidt sammen med kagerne, så de er bedst til noget, hvor de ikke skal bages.
Før jeg fik adgang til ovnen havde min kæreste bagt boller, så da jeg var færdig med kagerne fik jeg nybagte boller med koldt smør som belønning. Nybagte boller med smør er bare noget af det bedste der findes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar