Kagerne bragte stor begejstring hos både store og små, så der var ingen tilbage da alle gæsterne var gået. Flere spurgte efter opskriften, så her er den. Dog uden procesbilleder. De må komme en anden gang.
Som sagt er opskriften fra Hummingbird Bakery, og der kommer helt sikkert flere fra den bog.
Rabarber og mandel formkage/muffins
1 formkage eller 12 store og 18 små muffins
Rabarberkompot
4-5 stilke rabarber (jeg brugte ca. 350 g) i små stykker af ca 2 cm.
70 g sukker
20 g smør
50 ml vand
Dej
190 g smør (de anbefaler usaltet, men det smager helt fint med almindelig saltet smør)
140 g hvedemel
190 g sukker
3 store æg
1 tsk bagepulver
50 g finthakkede mandler
1/2 tsk stødt ingefær (det havde jeg ikke, så jeg rev noget friskt i, og det smagte fint)
1/2 tsk stødt kanel
25 ml sødmælk (men minimælk fungerede også fint for mig)
100 g rabarberkompot (jeg smed hele baduljen i, og anbefaler at du gør det samme!)
1: Start med at lave rabarberkompotten ved at koge det hele sammen til rabarberne er møre. Stil kompotten til afkøling.
2: Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse.
3: pisk æggene i et ad gangen. Sørg for de er pisket helt ind i dejen før du tilsætter det næste.
4: Bland de tørre ingredienser sammen og si halvdelen ned i smørblandingen og bland det hele godt sammen.
5: Tilsæt mælk, bland og tilsæt herefter resten af melblandingen. (det fungerede fint bare at blande både våde og tørre ting sammen i en stor pærevælling. Også uden at si de tørre ingredienser...)
6: Vend den afkølede rabarberkompot i dejen.
7: Hæld dejen i 8,5x17,5cm form eller muffinforme.
8: Top evt. med mandelflager.
9: Formkagen bages i ca. 50-60 min ved 170 g.
Muffins bages i ca. 15-20 min. Stik en kødnål i kagerne for at tjekke om de er færdigbagt inden du tager dem ud!
10: Lad kagen stå et par minutter i formen inden den stilles på en rist.
10: Vent til kagen er afkølet og nyd den i godt selskab!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar