lørdag den 30. juli 2016

Færøerne #7

























Den eneste ting, der stod på min must-do liste var en tur til øen Mykines, som er Færøernes vestligste ø, og som har en stor fuglepopulation og især søpingviner. Det anbefales at man tager en helikopter den ene vej og båden hjem den anden, men der var jeg ikke særlig velforberedt, for det skal selvfølgelig gøres i meget god tid, hvis man vil være sikker på en plads. Derfor endte det med at vi bookede en plads med båden Sjóferdir, hvor vi både kunne se fugleklipperne ved Vestmanna og Mykines.

Fugleklipperne er sikkert interessante, hvis man virkelig er til fugle, og det var vældigt fint at sejle tæt på klipperne, men mere interessant var det ikke ud over at vi var så heldige at se en sæl. Derefter var det afsted til Mykines, hvor der desværre var så tåget, at vi ikke kun se ret meget omkring os. Jeg havde på forhånd set mange flotte billeder af øen, men det blev der desværre ikke noget af i denne omgang. Men det var en stor oplevelse alligevel at vandre de ca 3 timer frem og tilbage til fyret, hvor der var masser af søpingviner, der var ret vant til mennesker, hvilket gjorde det nemmere for os at komme tæt på dem.

Vejen derud var bestemt ikke nem, og det gjorde det ikke nemmere at det regnede, så det blev glat, så turen er ikke for gangbesværede, men hvis vejret er godt vil jeg tro at de fleste kan klare turen i stille tempo. Igen er stierne ikke de bedste, men med godt fodtøj kan man komme langt.

Efter den våde tur fandt vi plads i den lille café, hvor vi fik en kop kaffe og æbletærte, inden turen gik tilbage med båden. Her var vi heldige at restauranten i turistcentret i Vestmanna havde åben for spisende, og så fik vi en god gang aftensmad inden turen gik hjemad efter en god men våd dag.

fredag den 29. juli 2016

Færøerne #6





















Rejseveninden havde det ikke så godt, så jeg besluttede at udnytte det gode vejr for at bestige Færøernes højeste punkt; Slættaratindur, som er 880 m. Jeg startede mellem Eidi og Funningur og begyndte min opgang, som ikke er markeret før ret højt oppe på bjerget, så det er bare om at komme der opad. Hold til venstre, da man så er tættere på tinden når man endelig når op til stien. Det er ikke en særlig udfordrende opstigning, men den er lidt besværlig og rimelig stejl idet der ikke er stier man kan følge, men holder man sit eget tempo går det fint.

Og jeg kan garantere, at det er hele turen værd når først man er oppe, hvor der er udsigt over alle øerne i godt vejr. Der blæste godt til da jeg endelig nåede toppen, og jeg var glad for at jeg havde taget termounderbukserne på, så jeg tilbragte godt 45 minutter på toppen, hvor jeg nød den fantastiske udsigt og min madpakke i det lille læsted med små bænke. Hvis man ikke er til så mange turister kan det anbefales at tage tidligt afsted.

Tilbage igen var veninden blevet bedre og efter frokost besluttede vi os til at køre til Kirkjubør, som er Færøernes vigtigste historiske sted. Da vi kom derned var det desværre begyndt at regne, så det var ikke den helt store turisttur vi tog, men var ret hurtige til at se de historiske bygninger inden vi begav os mod Torshavn, hvor vi drak kaffe og spise lækker kage på Kaffihusid og spiste sushi på Etika, begge, som kan anbefales.

torsdag den 28. juli 2016

Færøerne #5























Denne dag bevægede vi os østpå for at udforske øen Kalsoy, som man skal sejle ud til. Overfarten tager ca 30 minutter og man kan tage bilen med for 200 kr retur. Vi var der 30 minutter før afgang, og det var lige med det yderste, at vi kom med den første afgang for i højsæson og weekend er der mange, der gerne vil ud på øen, som også for de lokale er et populært weekendrejsemål.

Vi startede med at køre helt ud på nordspidsen gennem fire tuneller, hvor man skal have tungen lige i munden for at køre, men det gik uden problemer. Ude på spidsen ventede der en times vandring ud til fyret og en fantastisk udsigt. Herefter kørte vi videre til Mikladalur, hvor Sælkvinden står smukt ud til vandet. Her var der også tid til en vaffel, som desværre gjorde, at vi ikke kom med første båd over, da køen var for lang. Heldigvis tog det kun en times tid inden færgen vendte tilbage og vi kørte videre til Vidareidi med en kort afstikker til den nordlige spids af Bordoy.

Vi spiste aftensmad på Matstovan hjá Elisabeth, som ligger i smukke Vidareidi. Her blev der serveret god hverdagsmad til lidt for mange penge, men det var hjemmelavet, men efter min mening lige 100-150 kr for dyrt, men når man er sulten og der er langt til nærmeste andet madsted, så tager man det der er.

Alt i alt en super dejlig dag med godt vejr og især Kalsoy kan anbefales.