mandag den 2. marts 2015

Sprøde kiks / Småkager


D. 20 februar havde jeg min første premiere på mit nye arbejde, og i den anledning bagte jeg "hundekiks" (teatret hedder Teater Hund) til premieren. Jeg ledte efter nogle kiks, hvor jeg kunne stemple tekst ned i uden at det flød sammen under bagningen, og det lykkedes med disse her samtidig med at de også smagte godt.
Opskriften er fra Anne au Chocolat, som har en chokoladecreme i mellem dem, men de smager også godt bare som småkager.

Hundekiks
Ca 60 stk

200 g smør i tern
250 g brun farin
400 g hvedemel
1/2 tsk salt
2 tsk bagepulver
1 æg (let pisket)
2 spsk sødmælk

Pisk smør, farin, mel, salt og bagepulver sammen til det får en konsistens som sand
Saml dejen med æg og mælken

Kom dejen på køl i ca 30 minutter
Rul den herefter ud mellem to stykker bagepapir eller husholdningsfilm til den er ca 2-3 mm
Kom dejen på frost i ca 30 minutter og tag den ud igen
Stik cirkler, firkanter, hjerter eller hvilken for du ønsker kiksene skal have og læg dem på en bageplade
Stempl evt. en tekst på kiksene
Bag i ca 12 minutter ved 150 grader
Køl af på en bagerist

Ingen kommentarer:

Send en kommentar