søndag den 3. februar 2013

Meyers Deli, Frederiksberg

Efter prinsessens dårlige oplevelse på Meyers Deli var hun ikke videre opmuntret til at besøge ham igen, men da prinsgemalen havde et gavekort som skulle bruges tog hun med alligevel.

Denne gang dog til sen frokost efter besøget på 1.th.


Prinsessen lod sig friste af en pariserbøf, som var en fin og let anretning. Bøffen var fint stegt, men der var ikke så meget smag i kødet. Ellers passede ingredienserne fint sammen, og det var en udmærket frokostret - selvom hun dog ville have foretrukket en æggeblomme frem for æggecremen.


Prinsgemalen kastede sig over en perlebygotto. Dejlig og intens i smagen, men en noget lille portion til en sulten prinsgemal, som satte pris på den store kurv med brød.

Alt i alt en noget bedre oplevelse end sidste gang prinsessen var afsted, men ikke en omvej værd.

2 kommentarer: