onsdag den 28. januar 2015

Gorilla


Inden jeg startede arbejde igen efter ferien blev der lige plads til en tur i Kødbyen, hvor jeg og prinsgemalen besøgte Restaurant Gorilla, som er Rasmus Oubæks nyeste restaurant. Der er plads til ret mange mennesker, men det var alligevel svært at få et bord, så vi gik efter en tidlig seating.  Vi blev sat lige i et hjørne ved et 6-mandsbord på den meget befærdede hovedvej gennem restauranten, og efter at stort set hver eneste der kom forbi var bumpet ind i min stol flyttede vi ned i den anden ende af bordet. Uheldigt for det andet selskab, der kom og fik den anden bordende.

Der er ret mørk i restauranten, så jeg beklager de meget grynede billeder. Vi tog en 10-retters menu, hvor køkkenet fik lov til at bestemme, og lagde ud med en række starters. Sortfodsskinke ovenfor, som var dejlig og lækker i smagen.


Spændende tartar på avokadocreme


Sandart ceviche , som var dejlig og frisk


Halvkedelige chili chips


Lækker og flot stegt torsk med sprød grønkål


Halvkedelig gnudi med tre slags ost og noget pølse. Jeg var ikke imponeret


Salat med vesterhavsost samt lækkert oksekød, som jeg ikke lige fik fotograferet


Lækre brisket sliders (her gik det da helt galt med billedkvaliteten...)


Og så sluttede vi af med en banan-choko softice og karamelis.

Gorilla er et udemærket sted at spise, men jeg vil til enhver tid foretrække Pluto, hvor atmosfæren er mere afslappet og maden bedre. Sørg for at bede om et bord ved vinduet, hvor man er lidt højere hævet over andre, og får sit eget bord, hvis man er to.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar