søndag den 21. juni 2015

Rabarber og jordbær crumble


Rabarbersæsonen er i gang, og for et stykke tid siden lavede jeg denne crumble af de sidste par poser rabarber og jordbær fra sidste sæson, så der er klar til nye forsyninger.

Jeg fandt denne opskrift, som jeg næsten fulgte til punkt og prikke.

Jordbær og rabarber crumble
1 tærtefad, Ø24 cm

Kompot
500 g jordbær
350 g rabarber
100 g sukker
1 stang vanilje og kornene derfra

Crumble
60 g havregryn
60 g kokosmel
100 g finthakkede mandler
75 g sukker
135 g blødt smør
1,5 tsk lakridspulver

2,5 dl creme fraiche
Korn fra 1/2 vanillestang

Rens og skær rabarber i mindre stykker
Rens jordbær
Skrab vanillekorn ud af vanillestangen og mos dem ud i lidt af sukkeret
Kom alle ingredienserne til kompotten i en gryde inklusiv vanillestangen og kog det op
Lad det simre ved svag varme i ca 10 minutter til rabarberne er bløde

Bland alle de tørre ingredienser til crumblen sammen
Bind dem sammen med smørret til det bliver smuldret

Kom kompotten i et tærtefad
Smuldr crumblen over
Bag ved 200 grader i ca 20 minutter eller til crumblen er blevet gylden
Lad crumblen køle lidt af

Bland kornene fra den halve vanillestang sammen med creme fraichen
Server til den lune crumble

Ingen kommentarer:

Send en kommentar