tirsdag den 1. september 2015
Dampet torsk
Jeg er så heldig at have en bekendt som fisker, og som ikke kan spise alt det han fanger, så jeg har fået et par torsk i fryseren, og den første skulle dampes hel. Luksusmad på en helt almindelig mandag inspireret af Klidmoster.
Hovedet var skåret af og den var renset da jeg fik den, så jeg skar bare finnerne af og skrabede de værste skæl af. Den smagte fantastisk.
Dampet torsk
1 torsk
1/2 fennikel
3 stilke persille
1 citron
Salt og peber
Skær fennikel i små tern
Hak persille
Riv skallen af citronen
Bland ingredienserne med salt og peber og fyld dem i fisken
Hvis der er noget der ikke kan være der, så læg det under fisken
Skær citronen i skiver og læg den ovenpå fisken i et ildfast fad
Kom alufolie hen over fadet så det slutter tæt
Damp i ovnen ved 200 grader i 30 minutter
Jeg spiste min torsk med en spidskålsalat og nød hver eneste bid.
Glæder mig allerede til næste gang der er fisketur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar