onsdag den 2. september 2015

Grydestegt hyldeblomstkylling


Denne kylling er nok en af de lækreste kyllinger jeg har fået nogensinde, og det siger ikke så lidt, og så er det så nemt når bare man har de rigtige ingredienser. Det kommer nok desværre til at gå et stykke tid inden jeg har det igen, men så skal jeg nok sørge for at få lavet nok til mange kyllingerne hen over vinteren. Hemmeligheden ligger i pulpen fra hyldeblomstsaft, som giver kyllingen masser af mørhed og smag. LÆKKERT!

Grydestegt hyldeblomstkylling
1 kylling
1 ltr pulp fra hyldeblomstsaft
1 dl hyldeblomstsaft
Salt og peber
Smør til stegning

Gnid kyllingen med salt og peber indvendigt og udvendigt
Stop den med pulpen
Brun kyllingen i smør på alle sider
Kom hyldeblomstsaft og evt rester af pulpen i gryden
Steg den ved middelvarme i ca 1 time i en tykbundet gryde
Tjek at kyllingen er færdig ved at stikke en nål i den. Hvis saften er klar er den færdig
Tag den op af gryden og lad den hvile på et spækbræt
Imens sies væden fra og koges ind - den smager fantastisk!
Klip kyllingen i 8 stykker og hæld saucen over
Spis med det samme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar