Era Ora

Cirka en gang om året tager madklubben på tur. Vi indbetaler 250 kr om måneden, hvilket betyder at det næsten føles som om det er gratis når vi så er ude. Denne gang faldt valget på madklubbens hidtil dyreste restaurant Era Ora, hvorfor forventningerne også var tårnhøje.

Restauranten er inddelt i to med det forreste rum, hvor der er 4 borde, og det inderste og større lokale, hvor der er højere til loftet og mere plads. Vi sad i forrummet, som har udkig til Christianshavn Kanal og malet i gule farver med store kunstværker på væggen. En tidslomme tilbage til 90'erne føltes det lidt som om. Desuden er akustikken ikke den bedste, så vi kunne sagtens følge med i de andre bordes samtaler og havde tit svært ved at høre hinanden med mindre vi også hævede støjniveauet.

Vi startede med en lille appetizer bestående af nogle små tangbrød, som vi skulle smøre med en slags grøntsagssmør lavet på olivenolie og lægge det sammen med marineret tun som en lille sandwich. Sjov idé men jeg synes at brødet var for tungt til den lækre tun, og overtog tunens fine smag alt for meget.

Så var den næste ret heldigvis  meget bedre. Tagliatelle med østerssauce, kapersblomster, vandmelon og pistacenødder. En dejlig velkomponeret ret som blev løftet af nødderne. Era Ora var på sporet igen. Ind kom også kuvertbrød, som desværre var små halvtørre boller som man kender dem fra italien. Her kunne lidt god olie og salt have gjort underværker.

Hernæst en ret med grillede grøntsager, som var blevet til små moussekugler med ketchup og ristede svampe. En sjov og fin ret som hang godt sammen.

Sous vide tilberedt laks med belugakaviar, citron, syltede løg på en mandelcreme. Super lækker laks, som spillede rigtigt godt med de syrlige elementer og den fede mandelcreme. Meeeen, hvis der sad en Michelinanmelder ved bordet, så var den nok ikke gået gennem kontrollen, hvis laksen allerede er faldet fra hinanden.

Lækker pasta med svamperagu på en bund af vildtcarpaccio med trøffelcreme og lidt revet trøffel over. Super lækker og intens ret, som nok var den ret jeg oplever som mest italiensk.

Langtidsstegt gris med røget selleri, gulerødder og bær. Her var vi næsten over i en slags vildtret med det lækreste, møre svinekød, sprøde grøntsager og syrlige bær.

Som en lille ganerenser før desserterne fik vi en lækker fennikelsorbet med bærsauce. Meget lækker.

Man kan vælge ostene fra, men vi gik selvfølgelig hele vejen og fik en lækker tallerken med fem oste; Caprone, Cimbro, Ubriacone, Monteveronese og Giallo blu. De kom sammen med en lækker og lidt halvstærk chutney og et meget kedeligt og halvtørt brød med rosiner.

Den første dessert var en majsis på en blommepure med en sprød kage på toppen med en mousse indeni. Meget lækker og sjov kombination.

Vi sluttede aftenen af med en sprød tuille, hvorunder lå den blødeste og lækreste oreganoflødeskum, fede og smagfulde chokolademousse og en mærkelig auberginecreme, som jeg slet ikke syntes passede ind i den ellers meget lækre dessert. Hvor de to andre cremer var bløde og cremede havde auberginen stadig sin kødfulde konsistens som lidt mindede om en skilt mousse, hvilket var meget synd for de to andre cremer som omsluttede den.

Alt i alt var det en god madoplevelse, med fine retter og kvalitetsråvarer. Der var dog et par kiksere ind i mellem, og jeg savnede mere af hvad der for mig er italienske smage.

Mine medspisere fik alle den "billige" vinmenu af de tre mulige (1.250 - 7.850 kr for 7 glas), og de var meget godt tilfredse. Vinproducenten af tre af vinene var tilstede på restauranten og præsenterede sine vine, hvilket for os desværre ikke udvidede den autentiske oplevelse. Det kunne måske ave været fint, hvis vi var større vinkendere og gerne ville vide mere, men til sådan nogle som os kunne det lige så godt have været tjeneren der gjorde det. Da tjeneren fik at vide at jeg ikke skulle drikke vin, tog han bare mit vinglas og gav mig vand, og det var først da jeg selv spurgte om han havde noget uden alkohol, der ikke var vand, at han nævnte at havde et par safter. Jeg startede med en kedelig hyldeblomstsaft og herefter en blåbærsaft, som bestemt heller ikke skrev sig ind i noget hukommelse.

Vi sad undervejs under middagen og talte om, om vi er ved at blive for kritiske og besværlige når vi er ude at spise,  og om der skal mere til at imponere os. Det ved jeg ikke om er rigtigt, men jeg gik desværre ikke fra Era Ora med oplevelsen af at det havde været alle pengene værd.

Betjeningen var høflig og kompetent, men utrolig kedelig og uden passion og entusiasme for den gode mad der blev serveret. Noget de fleste restauranter ellers er blevet rigtig gode til synes jeg. Der var flere gange at tjenerene tjekkede vores bord uden at bemærke at jeg var helt i bund med min saft, og de glemte at trække mit indbetalte depositum fra regningen, hvilket jeg finder utroligt uprofessionelt, når de nu beder en om at indbetale 800 kr per person eller give alle sine kreditkortoplysninger til dem for at holde på sin booking.

Bemærk, at man først to uger før bookingen får en venlig mail, der oplyser en om deres bookingregler, hvilket jeg ikke har kunnet finde på deres hjemmeside eller ved min booking for flere måneder siden. Jeg ved restauranter mister mange penge på no-shows, men jeg synes også det er ret risikabelt at kunne miste 800 kr, hvis man ikke en uge før bookingen ved om man bliver syg eller ej. Era-Ora tager 400 kr ved afbud mindre end en uge før og 800 kr ved afbud mindre end 48 timer før. 

Så... Maden var god uden dog at få mig helt op at ringe, men helhedsoplevelsen var desværre slet ikke på højde med hvad jeg havde håbet på. Det er ofte, at vi meget gerne vil komme igen når vi har afsluttet aftenen på vores udvalgte gourmetrestaurant, men her kommer vi ikke igen. Øv.