søndag den 20. marts 2016

Morgenmad på Møller Kaffe og Køkken


Morgenmadsresearchen fortsætter, og denne gang skulle Byens Bedste 2015: Møller - Kaffe og Køkken på Nørrebro prøves af. De åbner først kl 9, så da vi kom i lidt god tid var der flere der stod i kø i den kolde morgenluft for at få sig et bord.

Vi fik et fint bord, og mærkede allerede da vi satte os, at stedet er populært, for da vi 3 personer ville rykke to 2-mandsborde sammen fik vi venligt men bestemt at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, men at vi kunne rykke en ekstra stol hen til bordet.

Menukortet er fint og varieret men da det var fredag hoppede vi alle på en nørrebrovaffel, brød med pisket smør og nutella.
Maden kom hurtigt og smagte rigtigt godt og var super lækker. En anden gang tror jeg også at jeg hopper på nogle af de andre retter med mere kød og grønt, men denne dag var jeg hvede og sukkerfokuseret og det var heller ikke så dårligt endda. Vi sad ret tæt på køkkenet, og alt hvad der blev båret ud så rigtigt lækkert ud.

I løbet af de par timer vi var der kom der rigtigt mange gæster, så der var kø til bordene, og vi følte os ikke just velkomne til at blive siddende og hygge i den ellers meget hyggelige café, men det var en rigtig dejlig morgenmad, men måske lige lidt for populært til mig.

2 kommentarer:

  1. Tak endnu engang. Når vi er i København vil vi gerne (når min mand er med - har høreapparat) gå efter cafe' er med god akustik - kender du til det. Ellers har vores datter gennem de sidste 10 år ført os gennem cafe - og restauranter i København . Vist som typisk jyde- studerende: fremleje og kollegier. (Ydre Nørrebro - indre Nørrebro og en afstikker til Østerbro - så igen fremleje på Enghaveplads - hvor vi lærte skønne Istedgade og Kødbyen at kende - til 2 år i rømersgade lige ved Torvehallerne ) Nu har heldet været med hende og hun har fået en skøn (billig) andel på Chritianshavn - så måske du også kommer i den retning. Tak for din blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Susanne. Mange tak for din dejlige kommentar og undskyld mange gange at jeg ikke har fået svaret tilbage. Hvor lyder det dejligt, at I har fået lov til at udforske Københavns mange bydele gennem jeres datter - Jeg har kun oplevet Indre Nørrebro og Valby i de 10 år jeg har boet her, og kommer faktisk ikke så meget på Christianshavn, så det er et endnu uudforsket område for mig. Og jeg går faktisk ret sjældent på café og noget mere på restaurant, men jeg var på Møller og Kaffe på Nørrebrogade, som jeg synes havde en overraskende fin akustik til trods for mange gæster og ellers må jeg være dig et svar skyldig, men hører gerne gode råd!

      Slet