fredag den 23. september 2016

Kroatien #9 Stari Grad















Stari Grad ligger på øen Hvar, som vi sejlede til fra Split. Der er ikke langt at gå fra havnen til byen, og der går en fin lille sti langs vandet. Har man meget bagage eller bare er lidt mere luksuriøs kan man også tage bussen eller en taxa.

Selve byen er ikke særlig stor, men er ganske hyggelig og er den ældste by i Kroatien. Der er masser af gamle huse og hyggelige smalle gader, og der er lidt landsbystemning, hvilket jeg godt kan lide. Tempoet er lavt og det er ret dejligt.

En af dagene tog vi på en cykeltur ud af byen, på ruten "Kabal" som er en noget ujævn grusvej, der ikke altid var lige nem at cykle på. Men vi klarede det og endte ved en skøn bugt med det lækreste badevand. Og det føltes næsten som om vi var helt alene på øen - indtil der kom et andet par - men ellers havde vi bugten helt for os selv. Luksus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar