søndag den 7. september 2014
Lê Lê Street Kitchen - en anmeldelse
Jeg er ikke ret god til at lave madpakke eller sørge for at have mad på arbejde, hvilket betyder, at jeg enten tigger mig til noget af de andre eller tager ud i byen for at få noget at spise. I den forgangne uge var vejret godt, så det blev til fire gange frokost i byen.
Mandag var det kun en shawarma fra Pasha, som ligger lige overfor mit kontor og tirsdag blev det så til en besøg på Lê Lê på Vesterbrogade. Vejret var godt, så jeg satte mig udenfor på gaden i solen og fik min kyllingesalat med wontoner.
Jeg kom 2 minutter før deres frokosttilbud sluttede, men jeg fik lov til at få en bestilling med. Jeg nåede knap nok at sætte mig inden maden var på bordet, og det var en lækker frokost med en skøn, syrlig og stærk dressing. Og så er det jo altid en fryd at sidde på Vesterbrogade og følge med i livet på gaden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar