onsdag den 3. september 2014

Malmø


I sidste uge var jeg på studietur til Malmø, og det var en skøn og berigende tur i det svenske. Vi startede i kulturhuset STPLN, som blandt andet har en del kreative værksteder. Især tekstilværkstedet var jeg meget begejstret for. Stort set alle materialerne er genbrugsmaterialer, som de får leveret fra omkringliggende fabrikker.


"Slikbutikken"


Garaget, som er et bibliotek og kulturhus, kan man blandt andet låne værktøj og tøj blandt bøger. De har 300 arrangementer om året, som er arrangeret af lokale ildsjæle, hvilket er ret fantastisk.


Da det blev frokosttid smuttede vi forbi Smak, som ligger i samme hus som Malmø Kunsthal. Konceptet er enkelt. Man køber en ret kød, fisk eller vegetar, og så kan man ellers forsyne sig fra salatbuffeten og brødbordet, og der er tilmed gratis vand. Og efter maden er der kaffe eller te, som også er inkluderet i prisen. Skønt!


Og når man nu er lige ved kunsthallen kan man lige så godt kigge indenfor, hvor der lige nu er en udstilling om mønstre. Det er også gratis at komme på museum!


Jeg var ret vild med denne installation med masser af "rum" dannet af "kugletrådsgardiner".


Inden turen gik hjem over Øresund igen nåede jeg lige forbi et supermarked for at handle lidt billig kaffe, og stødte på denne fantastiske hylde fyldt med mad på tube. Man må elske svenskernes madkultur.

Det er længe siden jeg sidst har været i Malmø, men jeg fik lyst til at komme tilbage, og kan kun anbefale en tur over sundet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar