onsdag den 19. november 2014

Kirsebær og chokolade islagkage


Det er længe siden jeg har været på bloggen, for det går stærkt her ude i det virkelige liv med rejser, nyt job, fars 70-års fødselsdag, frivilligt arbejde og venner.

Til min fars fødselsdag stod jeg for de søde inslag og i de næste par indlæg vil jeg beskrive de tre islagkager jeg lavede.

Den første er min favorit, som er en kirsebær og chokoladeislagkage.

Kirsebær og chokoladeislagkage (inspiration her fra)

ca 10 personer
Springform Ø24 cm

12 digestive kiks
2,5 spsk kakaopulver
90 g smør
2,5 spsk sukker

7,5 pasteuriserede æggeblommer
1,5 dl sukker
Kornene fra 1 vanillestang
6 dl fløde
200 g syltede kirsebær
150 g mørk chokolade

Bund
Kom kiksene i en minihakker og hak dem fint, eller mas dem i en pose med en kagerulle
Bland kiksekrummerne med kakaoulver og sukker
Smelt smør og bland det i kikseblandingen
Beklæd bunden i springformen med bagepapir og mas kiksemassen ned i bunden
Bag ved 200 grader i ca 12 minutter
Køl af

Isdhttp://www.altfordamerne.dk/opskrifter/opskrifter/islagkage-med-kirsebar-og-chokolade/e
Skrab vanillekornene ud og mas dem ud i lidt sukker
Pisk æggeblommer med sukker og vanillesukker til det er lyst og luftigt
Pisk fløde
Skær kirsebærrene i mindre stykker
Hak 100 g chokolade i mindre stykker
Bland æggemasse med fløde, kirsebær og chokolade

Beklæd springformens sider med plastik f.eks en plastlomme, der er skåret op
Kom parfaiten ned over den afkølede bund
Kom isen i fryseren i minimum 5 timer

Tag isen op ca 30 minutter før servering
Fjern plastik langs siderne og tag bagepapiret af bunden inden islagkagen læges på et fad
Sæt islagkagen på køl
Hak de sidste 50 g chokolade fint og kom dem på islagkagen lige før servering


Ingen kommentarer:

Send en kommentar