tirsdag den 13. oktober 2015
Skadet
Det skulle være rigtigt sundt at dyrke sport, men når man nærmer sig de 40 skal man åbenbart holde sig fra kontakt- og ketchersport, for da er risikoen for at blive skadet noget højere, end da man var halvt så gammel. Og således endte min nystartede tenniskarriere før end den næsten var startet. Træneren havde netop overtalt mig til at starte med at spille kampe for klubben og så røg akillessenen...
Dog var træneren sikker på at det ikke var akillessenen der var røget, da det sagde "knæk", så derfor kørte jeg hjem og ringede til 1813 og sagde at jeg var kommet til skade, men at det ikke var akillessenen. Derfor var det først dagen efter jeg fandt ud af, at foden overhovedet ikke ville noget, røg til egen læge og hernæst på skadestuen, som kunne fortælle mig at der ikke var noget at gøre - det var den berygtede akillessene der var sprunget.
Og så fik jeg den i en halvgips med besked på at komme tilbage en lille uge senere.
Det er ikke nemt at gå op og ned ad trapper på krykker, når man slet ikke må støtte på den ene fod, så derfor måtte gemalen varte mig op efter alle kunstens regler, men han klarede det rigtigt godt! Ugen efter var jeg tilbage på hospitalet, hvor jeg fik skannet foden og blev målt og vejet inden den blev bundet helt ind i gips - i yndlingsfarven lilla (når den nu ikke kunne være pink). Og så tilbage på sofaen i 14 dage... Det er også ret besværligt at skulle i bad... Og lave mad... Og alt muligt andet hvor man skal bevæge andet en fjernkontrollen for at skifte kanal på fjernsynet...
Og nu har jeg så fået benet i en "walker" som gør at jeg må støtte på foden, og det gør at jeg er noget mere mobil. Den eneste ulempe er, at jeg ikke må cykle og derfor er bundet til de offentlige transportmidlers luner og bilejerens kørelyst, men jeg kan komme væk fra sofaen og er så småt begyndt på arbejde igen. Det er rart. Så nu må jeg hellere komme op på hesten igen og ud af selvmedlidenhedsboblen. Måske kommer der nogle sjovere indlæg om et par dage... Walkeren bliver på de næste 6 uger... Bemærk strippen, som plomberer "walkeren", så de er sikre på at jeg ikke kommer til at tage den af... Som om jeg kunne finde på det - den er jo slet ikke besværlig at sove med...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åh nej Maria, stakkels dig.
SvarSletForhåbentlig bliver det snart godt igen :-)
Og meget sjov detalje med plomberingen ;o)
Tak for det Merete - og ja, man skulle næsten tro de kendte mig med den plombering..
Slet