fredag den 11. december 2015
Coffee Room
For et par uger siden mødtes jeg med en af mine venner efter arbejde til en kop kaffe. Da vi begge arbejder i indre by faldt valget på Coffee Room, som ligger på en sidegade lige op til Illum. Den eftermiddag vi var der, var der ikke mange gæster, men stemningen var hyggelig og rar og betjeningen ligeså.
Vi bestilte en dejlig kop kaffe med bønner fra Coffee Collective og kunne vælge mellem 3 forskellige slags cheesecakes. Det endte med en lemon cheesecake med hvid chokolade, som desværre skuffede fælt. Konsistensen var tør og grynet og der var ikke meget smag af citron, så vi blev hurtigt enige om, at de burde finde en anden kagebager.
Elers er det et meget hyggeligt sted at nyde sin kaffe når man er i indre by, selvom at udsigten til Illums store mur ikke er den mest interessante. Men er man bare i bye for at sidde og snakke eller læse, så kan man sagtens sætte sig ind på Coffee Room.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar