Jeg har længe drømt om at skulle besøge den sydamerikanske restaurant Llama, som er Cofocos nyeste restaurant. Og da en venindes fødselsdagsgave endelig skulle indfries et halvt år efter fødselsdagen var det en oplagt gave. Hele restauranten, som i øvrigt er kæmpe stor, er udsmykket med disse smukke klinker og sorte flader. Smukt hele vejen. Der var denne aften godt gang i restauranten, som var præget af festklædte mennesker og gang i cocktailbaren.
Man kan få en menu, hvor man kommer godt rundt i kortet, men vi valgte at kaste størstedelen af vores kærlighed på forretterne, som vi delte. Vi startede med lækre grillede padronpebre med misoyoghurt. Den tallerken kunne jeg have spist selv - og et par stykker til. Så enkelt - så godt!
Grillet oksehjerte med frisk chiliost
Carnitas - Taco med gris & avocadosalsa
Baja taco - torsk friteret i øldej med papayasalat
Quesadillas med salsa criolla & koriander
Confiterede kalvebrisler med puré af søde kartofler & chilismør
Tequeños med gris, reje & ananassalsa
Efter det lækre overflødighedshorn af lækre forretter var vi klar til en hovedret.Ceviche af sandart med søde kartofler, mango, radise & leche de tigre. Dejlig og frisk, og veninden, som har rejst en del i Syd- og mellemamerika følte sig hensat til gamle rejsedage.
Og slutteligt denne lækre korianderis med en fromage. Virkelig lækker og anderledes og meget enbefalelsværdig.
Alt i alt en rigtig god oplevelse på Llama. Udemærket betjening, super lækker mad og flotte omgivelser. Vi sad helt nede i bunden i et hjørne, hvor der var masser af ro, men er man mere til at se hvordan restauranten og baren kører så bed om at sidde ved baren eller omkring det område. Der er masser af se på!
Det ser godt ud! Den restaurant har stået på min 'to-do-liste' i flere år, så nu må jeg snart gøre noget ved det :D
SvarSletJaaaa - det var en rigtig god oplevelse, så det håber jeg også at du får!
Slet