Madeira #3

Fredagen før jeg tog afsted mod Madeira havde jeg overstået mit 8 ugers genoptræningsforløb på hospitalet efter min akillessene sprang i september, og fysioterapeuten var meget tilfreds med min udvikling. Jeg tror dog ikke at hun ville have bifaldet aktivitetsniveauet på resten af turen, men det gik. På denne dag 3 besluttede jeg nemlig at jeg godt kunne vandre lidt rundt på øen, hvis bare jeg tog den med ro og tog en af de lette ture. Det blev til en tur omkring Ponta do Pargo, som er Madeiras vestligste by.
Jeg valgte tur nr 34 i bogen "Madeira - car tours and walks", som er en rundtur i området, hvilket er meget belejligt når man har bil med.

De fine hvide liljer vokser vildt rundt om i dalene og var virkelig smukke.

Turen gik stort set kun på godt underlag, så foden blev ikke alt for udfordret, hvilket var rigtigt dejligt. Der var dog et par stejle veje, som var en smule hårde at skulle forcere med en sene, som helst ikke må strækkes for meget, men det gik fint hele vejen.

En lille del af turen gik også langs en af de mange levadaer, som er en vandforsyningssystem, som er på hele øen, og som har fine stier langs med også.

Turen er beskrevet som 10,5 km, men vi gik lidt mere, så vi kom op på 12,5 km med et par detours til fine udsigtspunkter. En fin tur, som jeg dog tror kan gøres smukkere andre steder på øen, men en god tur til lige at tjekke formen.

Frokosten tog vi i Ponta do Pargo på restaurant O Farolim, som var fint besøgt af andre turister, som højst sandsynligt havde været ude at se fyret, som nok er den største turistattraktion.
Vi startede med deres lækre hvidløgsbrød, bolo de caco, som vi blev ret afhængige af på turen.
Jeg fik fine lammekoteletter med masser af tilbehør - og igen blev vi godt mætte.

Herefter gik turen ned til fyret - godt trætte i benene - det var trods alt en ret god tur - selvom jeg da har trænet men bestemt ikke med at belaste benet helt så meget som denne tur.

Endnu et smukt udsigtpunkt, og da vejret var godt besluttede vi os for at blive der resten af eftermiddagen for at læse, slappe af og nyde den gode udsigt og vente til solnedgangen.

Den blev desværre ikke helt så smuk, som vi havde håbet, men det var stadig et smukt syn og en dejlig solnedgang.

Herefter kørte vi tilbage til hotellet i Porto Moniz, og spiste aftensmad på Restaurante Póló Norte, som var en ret skuffende oplevelse. Jeg fik en totalt dødstegt tunsteak, men der var igen masser af mad, og vi kunne nemt have været mæt af en portion.

Gemalen fik en lidt bedre blæksprutte med overkogte grøntsager. Priserne er generelt lave og ligger på ca 80-100 kr for en hovedret, hvilket man ikke kan klage over. Her var prisen lidt højere og til gengæld var det et af de dårligste måltider vi fik. Det ligner lidt en turistfælde, som folk spiser frokost på. Der var i hvert fald ikke andre på den store restaurant til aftensmad, men Porto Moniz er efter sigende primært en by man besøger til frokost og ser de naturlige pools, og så kører videre.

Dette var også vores sidste aften i den lille landsby, og med mindre man skal vandre med udgangspunkt der fra kan en enkelt overnatning gøre det hvis man spørger mig.