Rub og Stub Danmarks første spisested, der arbejder på at reducere madspild. Spisestedet er en del af Dansk Flygtningehjælp og drives og udvikles af frivillige, hvilket er et ret godt koncept at støtte synes jeg. Stedet ligger i hyggelige lokaler i HUSET KBH. Da restauranten baserer menuen på de overskudsvarer der bliver leveret er menuen aldrig den sammen, men om tirsdagen er der altid tarteletter, og den var den dag vi var der. Her var der en fast menu, som vi tog. Der var flere der havde troet at der var a la carte og som valgte at finde et andet sted, men vi var nu meget glade.
Vi startede ud med en jordskok og græskarsuppe med surdejsgrisini
Herefter kom tarteletterne, som var grønkål med bacon samt en grønkålsalat til. Rub og Stub serverer små portioner, men man kan altid bede om mere, hvis man er sulten efter mere.
Til dessert fik vi havtornmousse med syltede havtorn, hvilket var en dejlig frisk afslutning på en hyggelig aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar