Anden omgang under Dining Week var på den libanesiske restaurant Manzel, som jeg havde hørt meget godt om, og som jeg glædede mig til at prøve. De kørte 3 seatings, hvor vi kom ind i hold, så vi startede lidt senere end planlagt, da de ikke var helt klar til os da vi kom. Hvis man kommer lidt færre er der en fin lounge man kan vente i, men med så mange mennesker blev det lidt crowded.
Mange restauranter er heldigvis blevet meget gode til at tilbyde vinmenu og ikke alkoholiske drikke til deres menu og mine medspisende hoppede på vinmenuen mens jeg tog en ikke alkoholisk cocktail.
Og så startede vi med forretten, som bestod af nogle fine deletallerkner, hvor første omgang var falafler med tahinsauce, hjertesalat med taboulleh, hummus med zatarbrød og noget jeg tror er friteret fladbrød. Jeg må indrømme med det samme - jeg var ikke imponeret. Falaflerne var helt kolde, brødet var sejt og tørt og salaten smagte ikke af noget.
Herefter gik vi videre til torsk med tomat og dadelkompot, som jeg ikke fik taget billede af samt arabiske kødboller med baba ganoush og friterede kikærter samt græskarfritter. Igen var der ikke nogen af retterne der var varme, og kun tilnærmelsesvis lune. Fritterne var slatne og kedelige, og man kunne kun gætte sig til, hvor dejligt de ville have smagt hvis de var varme og sprøde.
Vi sluttede af med et lille stykke baklava med choko-kaffemousse, som nok var aftenens højdepunkt, og som godt måtte have været mere end en enkelt mundfuld.
Alt i alt en lidt skuffende aften, hvor det mest af alt føltes som om vi var sat på et samlebånd i et middelmådigt cafeteria, hvor det bare galdt om at få så mange igennem på så kort tid som muligt. Heldigvis var både selskabet og servicen rigtig fin, så det opvejede den skuffende madoplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar