mandag den 18. juli 2016
Citronfromage og lakridsmousse
Jeg havde givet en lille kagebord til en af mine samarbejdspartnere som havde rund fødselsdag, og dette var favoritten på kagebordet. Jeg elsker citronfromage og lakrids og denne kombination holder!
Citronfromage og lakridsmousse
til ca 5 pers
Citronfromage (som bdr. Price laver den)
2 blade husblas
1,5 past æg
50 g sukker
reven skal af 1 citroner
1/4 dl citronsaft
125 g fløde
Læg husblasen i koldt vand.
Pisk æg og sukker luftigt og sejt.
Riv skallen af citronerne og pres saften ud.
Når æggemassen er klar smeltes husblasen i en lille gryde eller over vandbad i en lille skål, og herefter blandes citronen i.
Hæld citronmassen i æggemassen under piskning.
Pisk 250 g fløde til skum og vend den i massen.
Hæld citronfromagen i små portionsglas, så de fylder halvdelen af glasset
Sæt dem på køl i en time, så fromagen når at sætte sig
Lakridsmousse (a la Thomas Rode)
0,5 stang vanille
15 g sukker
2 past æggeblommer
1 past æg
1,5 spsk lakridspulver
1,5 blade husblas
300 g fløde
Læg husblasen i blød i koldt vand.
Flæk vanillestangen og skab kornene ud.
Bland vanillekorn, lakrids, sukker, æg og æggeblommer og pisk dem seje og luftige. Det tager ca. 20 minutter, så jeg anbefaler, at man tager køkkenmaskinen i brug.
Når æggemassen er færdig smeltes husblasen i en lille gryde eller over vandbad i en lille skål og piskes i æggemassen.
Pisk fløden til skum og bland æg og fløde sammen.
Fyld mousse til kanten af portionsglassene og lad dem stå på køl i minimum 3 timer, så moussen kan nå at sætte sig inden servering
Jeg pyntede anretningerne med hakkede citronmandler fra Summerbird, hvilket giver de bløde mousser lidt knas, hvilket giver en god kontrast når man får det i munden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar