fredag den 1. juli 2016

Juelsberg Slot















Jeg havde oprigtigt troet, at vi skulle sove i shelter, som værterne havde annonceret, men der blev jeg overrasket, da vi parkerede foran Juelsberg Slot, og følte mig straks en smule underdressed med mine vandrestøvler og fjellräven-anorak da jeg blev vist ind på værelset med himmelseng og ensuite badeværelse. Meget prinsesseagtigt og helt passende!

Og så havde vi en lille time til at bade og gøre os klar til aftensmad, som selvsagt ikke var ved bålet over trangiaet, men på en meget fin restaurant, som jeg skriver om i morgen.

Madrassen var en smule blød, men ellers var der ikke noget at udsætte på det hyggelige værelse, og næste morgen ventede der en fin morgenmad i køkkenet. Virkelig stemningsfuldt og en hyggelig måde at starte dagen på. Efter vi havde tjekket ud gik vi en tur i den store park, som var meget imponerende. En virkelig dejlig weekend og en anbefaling her fra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar