torsdag den 14. juli 2016
Frokost på Dyrehaven
Jeg var den første i min studiegruppe, der sprang ud som diplomeret leder, og om fredagen var den sidste færdig, og så mødtes vi for at fejre at vi ikke længere skulle have dårlig samvittighed over at lave alt muligt andet end at læse og skrive. Ikke at det var det der tyngede mig mest - jeg brugte faktisk utroligt meget tid og energi på at udføre fantastiske overspringshandlinger som at bage kage og hygge med venner.
Ikke desto mindre kom vi alle sammen igennem eksamensmøllen, og måtte fejre det i det gode vejr på Dyrehaven på Vesterbro. Her kastede vi os over deres smørrebrød, som er store og fine tallerkner fyldt med lækre sager. Vi fik en af hver og delte dem så, så fik vik smagt på det hele, hvilket er meget godt, da jeg som regel plejer at tage deres hønsesalat, som er min favorit. Men jeg må sige, at kartoffelmaden gav den kamp til stregen, for der er ikke meget der kan slå nye kartofler!
Betjeningen er meget afslappet og hipster-jeg-er-ligeglad-med-at-du-står-og-venter-når-jeg-lige-skal-snakke-med-min-homie, men beliggenheden er skøn og det er maden også.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar