fredag den 21. oktober 2016
Aftensmad på Ramen to Biiru
Det er efterhånden længe siden, at ramen har indtaget København, men af en eller anden grund har jeg først fået taget mig sammen til at prøve den japanske suppe af her for nylig, hvor jeg satte en af veninderne i stævne på Ramen to Biiru på Vesterbro.
Jeg blev anbefalet Spicy Miso Ramen og valgte selvfølgelig den helt stærke variant, som min medspiser mente jeg sagtens kunne klare. Bestillingen klares via en automat, hvor man får en lille billet, som man så afleverer ved disken og sætter sig til at vente på sin mad, som kom ret hurtigt.
Og så var det bare om at gå i gang med den lækre og smagfulde suppe med lækre nudler og lækkert fyld. Jeg var rigtig godt tilfreds med min mad, og portionen var så stor, at jeg knap kunne spise op. Der er lidt af en cafeteriastemning, og der er ikke lagt op til at man skal sidde der i lang tid, det er japansk effektivitet, men maden er god og jeg kommer gerne igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar