tirsdag den 11. oktober 2016

Kager i Tårnet











En af veninderne havde et kagegavekort tilgode, som for nylig blev indløst på Tårnet, som ligger på toppen af Christiansborg. Jeg har været der tidligere og var ganske glad efterfølgende, så jeg var spændt på at se, om restauranten havde holdt niveauet.

De har et tilbud om 3 kager og en valgfri kaffe/te/chokolade for 170 kr, hvilket vi sprang på. Det betød, at vi kunne smage 6 ud af de 8 kager på display og det var svært at vælge, for det hele så rigtigt godt ud.

Favoritten var tærten med saltet karamel og chokolade, som havde den helt rette balance mellem sprødt og blødt, salt og sødt. Vi syntes dog ikke, at deres birkes og citronkage med hyldeblomstcreme kom i nærheden af noget godt. Den var lidt for tung, og cremen var for dominerende i forhold til citronkagen. Men alt i alt var vi glade i modsætningen til et amerikansk par, som overhovedet ikke kunne lide kagerne, og forlod stedet godt utilfredse. 

Det eneste jeg havde at udsætte på besøget var den noget langsomme betjening i starten, hvor vi havde 3 tjenere forbi for at sige at der kom nogen lige om lidt - hvilket vil sige 15 minutter senere, hvor de så alle sammen kom igen for at ville betjene os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar