Hummerbisque
Højreb med kartofler
Chokolade og karamel
For en lile måneds tid siden var jeg på dateaften med min kæreste, og valget faldt på Sans Souci på Frederiksberg, som jeg har haft kig på et stykke tid. Det er klassisk fransk bistro med en dejlig afslappet stemning og plads til alle. Denne aften var der flere borde med enlige mænd, hvilket jeg ikke støder på så ofte, men det var rigtigt dejligt at se.
Vi valgte bistromenuen og var bestemt tilfreds - og meget mætte. Vi startede med en lækker hummerbisque med masser af smag af brændt skal og hummer. Lækkert. Så fortsatte vi til smørmørt højreb med en mast kartoffelmos med parmesan. Vi spiste af den lidt uhåndterbare støbejernsgryde, som retten blev serveret i, men oplevede senere at bordet ved siden af os fik tallerkner og det hele serveret pænt derpå af tjeneren.
Vi sluttede af med en dejlig tung browine med chokoladeis og karameltoppe, og så var jeg glad for at vi skulle cykle hjem for at forbrænde lidt af al den mad vi havde indtaget.
Jeg var meget tilfreds og glad med både mad og servering og kommer gerne igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar