onsdag den 19. oktober 2016
Frokost på Manfreds
Samme dag jeg var på Grød på Jægersborggade kom jeg uventet tilbage senere på dagen, da der kom et spontant møde i stand, og så var det frokosttid, og hvad bedre end at slå vejen forbi Manfreds, hvor jeg ikke har været siden 2013.
Vejret var stadigvæk skønt, så vi satte os ude i solen og bestilte dagens ret. Jeg fik en lækker ret med bygrisotto, oksekødboller og grillet kål, mens min medspiser fik vegetarretten, som var couscous med courgette og røgede nødder.
Min ret var noget af det mest smagfulde og lækre, som jeg har fået i meget lang tid, og mine smagsløg var helt mættede af smag. Virkelig lækkert og en stort portion, så jeg ikke kunne spise noget i meget lang tid. Min medspiser var også tilfreds, og efter at have konstateret, at der kun var en mandel i retten og sagt det til tjeneren kom der straks en tallerken ind med ekstra nødder - perfekt.
Jeg var ikke super imponeret første gang jeg var på Manfreds, men nu kunne jeg bestemt godt tænke mig at komme igen og prøve deres aftenmennu.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar