mandag den 11. marts 2013

Brdr Price - anmeldelse


I lørdags fik prinsessen indfriet en af sine fødselsdagsgaver, som var en tur på Brdr. Prices restaurant i Rosenborggade. Da selskabet først havde fået bord til kl. 21.00 besluttede de sig for at mødes tidligere og få sig en lille drink i baren. Meget hyggelig lille bar men flinkt personale, som også kunne lave drinks uden alkohol.

En times tid senere blev selskabet inviteret ind i spisestuen, som er en gammel gymnastiksal, der er blevet lavet om med stor succes. Lokalet er rigtigt hyggeligt og har en rigtig god akustik, så man føler næsten man er hjemme.


Hele selskabet startede med en bisque på friske skaldyr. Dejlig smagfuld og god tung bisque, som dog godt kunne have klaret lidt friskt og sprødt modspil i bunden. Uanset hvad var den lækker og smagfuld.


Herefter delte selskabet sig, og prinsessen fortsatte med en 300 g krogmodnet bøf, som var perfekt stegt og utrolig mør. Smagen var meget mild og passede fint til de lækre fritter og bearnaisen, som var tyk af smør.

Prinsgemalen fik en lækker lammeryg mens de to hofmarskaler fik henholdvis torsk og cassoulet. Gode, veltillavede retter. Dog syntes ham der fik torsk, at den lå lige lovligt tæt op ad bisquen, og havde foretrukket en anden forret. Tjeneren var meget uenig.


Efter hovedretten indtraf aftenens katastrofe. Prinsessen havde ikke plads til dessert. Hun havde glædet sig til både citrontærte med marengs, gateau marcel og æblekage, men der var ikke plads til andet end en lille skefuld af hofmarskalernes bløde crème brûlée.

Alt i alt en hyggelig aften med god og gedigen mad. Maden er veltillavet men tung, og der er ingen moderne udskejelser. Prisen er i den dyrere ende, så kom for den hyggelige stemning og mad uden dikkedarer.

6 kommentarer:

  1. Det er et super sted! Og så er der jo hele tre stemninger at vælge imellem, når man bestiller bord. Spisesturen er klart at foretrække :-) Jeg er stadig i himlen over deres julebord, som jeg testede i december. Mums mums mums!

    Kh. Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Julebord - det er der jo længe til. Og ja, vil klart foretrække spisestuen, men kunne også fristes af køkkenet, bare for at smage deres moules.

      Slet
  2. En skandale, at der ikke var plads til dessert :) Ej, det ser ud til at have været en super dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en total skandale. Må klart vende tilbage en anden gang med bedre appetit - eller måske ingen forret...

      Slet
  3. Mmh, hvor ser det lækkert ud - der vil jeg også gerne aflægge et besøg en dag! (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan klart anbefales næste gang du er i København ;-)

      Slet