onsdag den 27. marts 2013

Brunch på Restaurant Julian - anmeldelse

Nu skulle man jo som almindelig undersåt tro, at prinsessen får så meget i apanage, at hun aldrig spiser hjemme, og at når hun gør det, så spiser hun kun kage. Det er desværre ikke sandt, men da prinsessen gerne vil støtte op omkring de selvstændige restauratører har hun valgt denne vej. Hårdt men sandt...

I søndags gik turen til Restaurant Julian på National Museet, hvor brunchen skulle udforskes. Prinsessen havde hørt meget godt, og glædede sig. Restauranten kører tre serveringer kl. hhv. 10, 12 og 14, og prinsessen havde valgt den tidlige. Man kan først komme ind på museet kl. 10.00, hvilket betyder, at man kan komme til at stå en smule i kø for at få sit bord. Det gør dog ikke noget, da de er meget effektive. Prinsessen fik et bord ude på balkonen, hvilket var rart, da man så havde et godt vue ud over museet.


Buffeten er stor, lækker og indbydende, og det er nemt at komme til, hvis man lige har lidt tålmodighed til den første storm har lagt sig. Første servering bestod af lidt kedelige og neutrale pandekager med lækker æblesirup. En lækker oksepølse med løvstikke, sprødt bacon, scrambled egg, fine kartofler, en luftig kanelgiffel og lidt yoghurt med muesli og æblesirup.
Til at drikke en smoothie, som havde en mærkelig eftersmag af noget ubestemmeligt, men ikke så rart, samt te og kaffe.


Anden servering bestod af lækre og saftige spareribs, kartoffelmos, en frisk perlespeltsalat, noget lækkert kødrulle, bagte gulerødder med rosmarin, små helbagte rødbeder, noget skinke, kartoffelsalat med røget makrel. Alle meget lækre ting, som smagte rigtigt godt og veltillavet.


Nu var prinsessen godt mæt, og var glad for, at hun ikke er så meget til ost, så hun kunne hoppe direkte til kagen. Hun startede med et lille hindbærstykke, dernæst en frugt mazarin og sluttede af med et stykke krydderkage. Sidstnævnte var tørt og juleagtigt, og kunne godt have været undværet, hvis det stod til prinsessen.

Alt i alt en stor og overdådig buffet. Til 195 kr. inklusiv drikkevarer er det bestemt ikke dyrt, og prinsessen kan stærkt anbefale sine undersåtter at lægge vejen forbi. Sørg dog for at komme til tiden, da det ellers kan være ganske svært at få fat i personale der vil betjene en. Prinsessen oplevede desværre, at restauranten ikke havde nogen information op omkring de tre seatings, hvilket gjorde, at en del museumsgæster, ventede i lang tid for at blive betjent, for derefter at diskutere med tjeneren om, hvorvidt de selv syntes at de havde tid nok til at spise deres mad (man har 90 minutter hvis man kommer til tiden).

4 kommentarer:

  1. Det ser meget lækkert ud. Og jeg er behørigt imponeret over at du kan nøjes med at tage så lidt mad fra buffeen, og gøre det fotogent. Mine tallerkner ser altid overlæsset ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det bestemt også, så smut afsted med bebs og mand ;-)
      Mængden af mad er resultatet af mange års forstoppelse, som nu måtte stoppe, og prinsessen er blevet betydeligt bedre til at angribe en buffet uden at ende op med forstoppelse...

      Slet
  2. Men hører det sig ikke til, at når man er prinsse, at man så skal spise meget ude? Brunch er noget nær min "yndlingsspise" elsker så meget forskelligt på én gang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo det det gør - godt man bliver forstået af nogle af sine undersåtter ;-) Spiser faktisk ikke så meget brunch, men det hænder...

      Slet