onsdag den 20. august 2014
Kung Fu Izakaya II - Nørrebro, en anmeldelse
Sidste uge bød også på et besøg på den japanske spisebar Kung Fu Izakaya på Nørrebro sammen med hofdamen. Jeg havde købt et tilbud på earlybird.dk til deres Vesterbroafdeling, men da vi ankom viste det sig, at de havde lavet en fejl og restauranten var lukket. Heldigvis har de en aflægger på Nørrebro, så vi cyklede mod nord og fik er bord der - og startede selvfølgelig ud med en drink, som de er rigtig dygtige til at lave.
Når man køber på earlybird.dk er menuen på de fleste restauranter bestemt på forhånd, og her var det kokkens seks serveringer. Vi startede ud med lækker sushi, som var lækker og frisk.
Hernæst fik vi en dampet bolle med andeconfit og en tangsalt. En lækker mundfuld.
Vi sluttede af med en omgang muslinger i kimchi/sake/dashi suppe, som smagte rigtigt godt, men hvor 1/4 af muslingerne var lukket og dermed uspiselige, hvilket er lidt for mange når der kun er ca 16 muslinger i skålen til to. Der ud over var der lidt forskellige fra frituregryden, som jo altid smager godt, omend der ikke var meget spræl.
Vi var lidt skuffede og håber det bare var en dårlig aften. Sammenlignet med tidligere spiseoplevelser på Vesterbro er standarden dalet, og det er synd for restauranten er dejlig og betjeningen frisk (måske en anelse for meget og lidt for underbemandet, men bedre en apatisk).
For vores ulejlighed for at køre fra Vesterbro til Nørrebro fik vi 15% på vores drinks, hvilket var en fin gestus.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke en masse skønne spise steder du har besøgt jeg er jo helt vildt misundelig.....
SvarSletDet er dejligt at bo i storbyen Christina, men også en smule dyrt ;-)
Slet