lørdag den 16. august 2014

Ringkøbing is


Vi sluttede ferien med at køre et smut forbi Ringkøbing for at besøge min eksilkusine og hendes kæreste. Der skulle smages øl til den store 50-års fødselsdag og snakkes de sidste ting igennem til kagebordet, som jeg jo stod for.

Vi var blevet anbefalet at køre forbi Vestkystens Gårdbutik, som ligger ved Houvig. Her sælges der specialvarer og lokale produkter og ikke mindst deres håndlavede??? is. Jeg fik to halve kugler, som var større end to københavnske kugler, til 25 kr. Valget faldt på en jordbærsorbet og en kærnemælksis, som begge var udemærkede uden at slå benene væk under mig. Uanset hvad er det en vældig fin butik og bestemt et besøg værd.


Det blev også til en is i Vaffelboden i Ringkøbing. Her var priserne skruet noget op, og jeg gav 32 kr for en vaffel med to kugler fra premieris. Vaflen er fra deres eget vaffelbageri, og var sød og sprød men lidt for tyk i skallen til min smag. Isen var udemærket, men den søde ispige kunne ikke finde ud af at scoope iskugler ned i vaflen uden at skulle skubbe den ud med fingrene, som også tog imod penge og hvad ved jeg. Til gengæld kunne man sidde på tovet og følge med i livet i gågaden mens man spiste sin is, og når det er feriens sidste dag er det helt ok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar