fredag den 15. august 2014

Sevel Kro - en anmeldelse


Det blev også til et enkelt restaurantbesøg i det jyske, og valget faldt på Sevel Kro, da vi var på vej hjem fra stranden. 
Da vejret var godt kunne vi sidde ude på den hyggelige terasse med udsigt over landsbyens gadekær.

Menukortet var enkelt og overskueligt, dog med en overvægt af tunge hovedretter. Det gjorde dog ikke mig noget, da jeg altid er frisk på en god bøf. Det blev til en limousine special på 200 g med pommes frites, grønt og en sauce. Dejlig talerken, hvor bøffen var stegt lidt mere end efterspurgt, men da kvaliteten var god kunne det sagtens gå an. Grøntsagerne var stadig sprøde og med masser af smag.


Til dessert fik jeg lov til at kombinere to desserter, så jeg fik det bedste fra dem begge, hvilket blev til jordbær med vanilleis. Det var ved at være sidst på sæsonen, men hvis man ikke kan servere ordentlige jordbær, så skal man lade være. Jeg syntes kvalitetskontrollen havde svigtet lidt på denne servering, med lidt for mange forslåede jordbær, men isen var god, og det var jordbærene i og for sig også, men æstetisk var det ikke helt godt.

Alt i alt var det dog en udemærket oplevelse og meget hyggelig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar