onsdag den 1. juli 2015

Göteborg #3


Min sidste dag i Göteborg bestod af shopping om formiddagen og herefter frokost på det gamle posthus, som nu er blevet til et hotel, som også huser to restauranter. Jeg fik frokost på Norda, som ligger på 1. etage med højt til loftet og prægtige møbler.Der var en del forretningsfolk, som også fik deres frokost der, så der var ret travlt på en almindelig mandag.


Der var en lille fin salatbuffet til frokosten, som man bare kunne forsyne sin af, hvilket var ganske fint.  Tre forskellige salater men friske grøntsager samt brød.


Jeg måtte selvfølgelig have deres halv special, som er en opgraderet svensk hotdog med rejesalat og kartoffelmos. Pølsen var lavet på vildsvin i et dejligt brioche brød med rejse og krabbesalat og ristede lløg, Overraskende god kombi, som jeg ellers altid har grinet af når jeg har været i Sverige. Jeg tror dog ikke jeg kaster mig over den igen med mindre den er lavet på lige så gode råvarer som denne. Kartoffelmosen var en smule for tung til mig, men det kan også være det er fordi de danske restauranter har haft for vane at komme rigtigt meget smør i deres mos her på det sidste.
En dejlig oplevelse i dejlige omgivelser og med rigtig god service.


Der gik ikke længe inden jeg skulle have min kaffe på Da Matteo, som er blevet kåret til årets café i Sverige af White guide. Der va da også travlt i den hyggelige café, hvor der også er plads til at sidde udenfor og kigge på de handlende på Magasinsgatan. Kaffen var fin og kanelbollen lidt kedelig. Jeg havde forventet mig mere af kaffen, og den slår ikke Coffee Collectives, hvis man spørger mig.
Men det var et hyggeligt sted og en dejlig oase midt i byen.


Jeg sluttede turen på Restaurang Familjen, som ligger 5 minutters gang fra flybusstoppestedet, hvilket var meget belejligt. Restauranten er delt i to, med et formelt restaurantlokale og et hvor man kommer ind, og hvor baren er. Der er mere liv ved baren, så hvis man er alene som jeg var, og gerne vil have lidt mere liv, så spørg om at få lov til at sidde der.


Jeg startede med lidt brød og knækbrød med forskelligt tilbehør, som alt smagte rigtigt godt. En dejlig start på aftenen. Jeg valgte den dyre menu til ca 450 Skr. og satte mig tilrette med store forventninger.


Jeg startede ud med hvad jeg synes var aftenens højdepunkt - blomkål med knas, dild og syre. Perfekt balance i retten og skønt afstemt. Jeg var glad.


Herefter kom der lam med stegt spidskål på en slags kål og lammekompot som var meget tung, Lammet var smukt og perfekt stegt, men jeg synes at "kompotten" var meget tung og der var for meget af den. Jeg blev nødt til at levne. Jeg kunne godt have brugt noget lettere til retten.


Desserten var en fin rabarberkompot med citronsorbet, marengs og syre. Skøn dessert, som endte en fin aften og ikke mindst et skønt afbræk i hverdagen. Jeg kan helt bestemt anbefale en tur til Göteborg - både for maden og oplevelserne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar