Gemalen er blevet maskinmester og det skulle fejres med familien. Da der var et barn involveret tænkte vi at vi nok ikke skulle på en af de finere restauranter, så valget faldt på Haché Gourmet Burgers, som ligger lige om hjørnet ra hvor vi bor i Valby. Vi har længe valgt Halifax frem for Haché, men da man ikke kunne booke bord på Halifax turde vi ikke tage chancen og valgte derfor Haché og det er jeg meget glad for.
Det er længe siden jeg har besøgt Haché, hvor jeg var knap så begejstret, men det blev bestemt modbevist denne gang, hvor jeg fik en fantastisk burger. Umami hedder den nye favorit, som har den lækreste gode smag med masser af umami. Der er så meget smag i, at jeg faktisk ikke havde behøvet mine fritter og det siger ikke så meget. Så jeg må indrømme at turen lige så godt kan gå til Haché som Halifax fremover, når jeg har lyst til en burger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar