lørdag den 25. juli 2015

Mad & Kaffe


I starten af sommerferien havde jeg besøg af kusinen fra Jylland og hendes lille familie. De havde inviteret på brunch på Mad & Kaffe, som netop havde modtaget AOKs pris som Bedste Café, så forventningerne var høje da vi begav os mod Vesterbro.

Der var DEN varme søndag i juli, hvor vi var ved at dø af hedeslag, og caféen var heller ikke rustet til hedebølgen, så luften stod mindst lige så stille indenfor som udenfor, men efter man havde siddet der i et par minutter vænnede man sig til varmen.

Konceptet er enkelt. Man krydser af om man vil have 3,5 eller 7 retter og hvilke man vil have. Så bestilles drikkevarer og så er det bare om at vente på maden. Jeg fik en iskaffe og en lækker juice med ingefær, æble og gulerod.
Vi valgte alle at gå all in med 7 retter, hvilket var rigeligt. Frugtsalaten var lidt kedelig men ellers var jeg meget godt tilfreds med resten omend jeg havde håbet af kanelsneglen havde været med en gærdej i stedet for wienerbrød, men den var god.

Der er hyggeligt og rart på Mad & Kaffe og det er nok ikke sidste gang jeg lægger vejen forbi - slet ikke når jeg af og til skal arbejde lige over for i løbet af efteråret.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar