mandag den 13. juli 2015

Ma Poule


Kort før sommerferien havde jeg møde i Torvehallerne, hvor jeg fik lækker kaffe fra Coffee Collective og smukke kirsebær fra en af stadeholderne i midten. Efter mødet var det frokosttid, og så fik jeg endelig mulighed for at prøve den berømte sandwich med confiteret and fra Ma Poule.

Det går tjept med betjeningen, som på denne dag føltes en smule fransk og arrogant, men hvad pokker. Hvad kan man forvente når man kun bestiller en sandwich...

Nå, men bænket i solen med min sandwich fik jeg et fint stykke brød med lidt for lidt and efter min mening. Det var OK, men jeg var ikke helt oppe at ringe må jeg indrømme. Jeg kunne godt have brugt lidt mere mørhed til kødet og lidt mere smag i dressingen og måske lidt mere frisk salat. Alt i alt en lidt for dyr sandwich i forhold til hvad man får - i hvert fald denne dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar