torsdag den 16. juli 2015

Hansen Is, Liseleje


For et stykke tid siden var jeg på strandtur i hvad der lignede efterårsvejr i noget kalenderen insisterede på var juni. Og når der står juni i kalenderen må man gerne spise is selvom kroppen synes det er alt for koldt at gøre det udenfor. Jeg insisterede dog og for et kort øjeblik kom solen også frem og varmede min lille iskolde hånd en smule.

Liseleje byder på en del steder med is, men valget faldt på Hansen Is, som gemmer sig lidt væk fra strandpromenaden. Jeg valgte en lækker flødeis med chokoladestykker og en mangosorbet, som desværre var en smule iset, men smagte ok.

Det er anden gang jeg har spist Hansen Is fra et af deres ishuse og jeg må indrømme at deres flødeise er de bedste. Hold dig væk fra sorbeterne, de laves bedre andre steder - med mindre du er til isede klumper selvfølgelig. Men flødeisen er rigtig god!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar