fredag den 21. august 2015

Brownie med karamel


Denne tunge, men enormt lækre sag blev bagt til flere af de fester jeg bagte til for et par uger siden, og blev rost til skyerne. Man skal ikke have et særligt stort stykke, for det er enorm megen velsmag på meget lidt plads.

Karamellen på toppen var en idé til den sidste servering, og den kan sagtens undværes. Salten kom på lidt for tidligt, så den smeltede. Det så ikke så pænt ud, som hvis flagerne stdig havde været helt sprøde, men smagsmæssigt var saltet optaget mere i karamellen, hvilket var rigtigt godt for smagen.

Brownie med karamel
ca 40 stk

Brownie (opskrift her fra)
265 g smør
300 g chokolade
225 g brun farin
250 g sukker
195 g mel
4,5 æg

Smelt hakket chokolade og smør i en gryde under meget lav varme
Kom farin og sukker i og rør rundt i gryden til det er opløst i chokoladesmørret
Kom blandingen i en skål, og rør melet i
Rør æggene i en ad gangen
Kom halvdelen af dejen i en lille bradepande - ca 20x15 cm
Bag ca 20 minutter ved 170 grader

Når kagen er blevet sat i ovnen laves karamellen

Karamel
1 ds kondenseret mælk
150 g sukker
120 g smør
2 tsk salt

Kom alle ingredienser i en gryde og varm dem op
Lad blandingen småsimre under omrøring i ca 15-20 minutter
Kom saltet i lige før karamellen skal bruges

Tag kagen ud af ovnen og kom den flydende karamel over
Hæld resten af browniemassen over karamellen og sørg for at den er godt fordelt
Sæt kagen tilbage i ovnen og bag i ca 25-30 minutter ved 170 grader
Lad kagen køle af og sæt den på køl natten over før den serveres.

Pynt evt med små karameller på toppen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar