tirsdag den 11. august 2015
Fru Petersens Café
Vi fik også lejlighed for at fejre gemalens fødselsdag med kage, da vi havde booket bord til Fru Petersens kagebord. Caféen ligger i den gamle kirkeskole i Østermarie og er velbesøgt af kageglade feriegæster. Stemningen er super hyggelig med masser af gamle klenodier fra skoletiden. Omdrejningspunktet er selvfølgelig kagebordet, som er fyldt med masser af lækkert hjemmebag.
Der er rift om kagerne, og de søde piger havde svært ved at følge med, men gæsterne var meget tålmodige og ventede gerne spændt på at se hvad der nu kom ind af gode sager på bordet. Heldigvis var der også lidt frugt til at give lidt modvægt til sukkerchokket.
Ud over kage ad libitum er der kaffe, te, kakao og saft og en hyggelig have, hvor man også kan sidde og nyde sine kager.
Jeg kan helt klart anbefale et besøg til Fru Petersen. Der er ingen fancy kager, men det er hjemmebagt og smager godt. Og så er der super hyggeligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar