tirsdag den 29. april 2014

Dansens Dag

I dag fejrer vi Dansens Dag sammen med danseglade fra hele verden. Jeg har været i gang siden i tirsdags...


Københavns Kommune, hvor jeg jo arbejder, er blevet Dance Attack Kommune, hvilket betyder at vi får lidt ekstra støtte til at lave danseaktiviteter op til og på Dansens Dag. Blandt andet har jeg haft 100 skolebørn på besøg, der har skullet lære Årets Dans, der er inspireret af norsk folkedans, og som de skal optræde med lige om lidt ved en flash mob på hovedbanegården.


Torsdag dansede jeg med min bibliotekar og engagerede børn og deres forældre på biblioteket, og det var også rigtigt sjovt og meget hyggeligt at bruge biblioteksrummet på en anderledes måde.


Søndag var der børnedisco, hvor danseglade børn forlod det gode vejr for en stund for at muntre sig med farvestrålende drinks og dans en masse.

Og i dag starter jeg så på hovedbanegården sammen med 100 børn, kulturborgmesteren og forhåbentligt en masse rejsende, der lige har tid til at stoppe op for en stund og se på de danseglade børn.
Bagefter danser jeg i min frokostpause når lunch beat gæster Vesterbro og så er det ved at være slut for mit vedkommende hvad angår dansens dag. Men der er masser af arrangementer og aktiviteter hele dagen, så kom endelig ud og dans med!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar