tirsdag den 2. februar 2016

Madeira #5

Eftersom min akillessene havde opført sig ret godt besluttede jeg mig for at udfordre den lidt mere. Derfor blev det til en vandretur mellem de to højeste punkter på Madeira; Pico do Arieiro til Pico Ruivo - en noget mere udfordrende tur med masser af trapper og ujævne flader, men det var hele turen værd.

Vi startede med at køre op til Pico do Arieiro, som bestemt er en tur værd uanset om man ønsker at vandre eller ej for udsigten er formidabel. Der kan dog være fare for at der er overskyet, så kom tidligt på dagen, hvor chancen for klar himmel er størst.


Store dele af turen har fine stier og trapper, men især midt på ruten er der mere ujævnt, men den her udsigt er det hele værd.




Man skal igennem et par tunneller på turen, så det er godt at have en lommelygte med og ellers vænner man sig hurtigt til mørket.



For neden af Pico Ruivo er der en lille café, som desværre var ret mørk og derfor ikke særlig indbydende. Virkelig synd, da det ellers er et perfekt sted at nyde en kop kaffe inden man tager de sidste par trin op i himmelen.

Her på toppen af Pico Ruivo inden turen tilbage igen. Her ville akillessenen gerne have haft en bus ventende lige som andre grupper, men bilen holdt på det andet bjerg, så tilbage igen dog denne gang med skyerne hængende langt nede, så jeg var glad for at vi var tidligt ude, så vi fik udsigten den ene vej.



Vel hjemme igen belønnede vi os med kage på Boutique Lido, som desværre skuffede fælt med smagsløse kager til en meget høj pris. Øv, men det var sukker til benene, som var lidt ømme.

Efter en god svømmetur i poolen og lidt læsning var vi klar til aftensmad og helst tæt på hotellet, da benene ikke var til megen nytte. Efter lidt research på tripadvisor faldt valget på steaks på La Vaca Negra, som lå lige bag hotellet. Et lille sted med fuldt hus, hvor vi var så heldige at få det sidste bord. Værtsparret var nærværende og hyggelige og kødet var rigtigt lækkert. Vi fik en t-bone til to, som var stor nok til tre, fritter og salat. Dejligt sted med hyggelige mennesker og god mad, hvis man er til en god steak.

4 kommentarer:

  1. Nøj, hvor er der smukt. Jeg drømmer om familieferie på Madeira, når børnene er store nok til at traske flere i kilometre i den smukke natur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - der er bare super smukt, og det er for naturen man skal tage til Madeira!

      Slet
  2. Åhh, jeg skal vist hjem og kigge lidt på feriebilleder fra jeg var på Madeira for snart mange år siden.
    Det er en skøn ø og der er fuld power på naturen. Jeg vil gerne tilbage og meget gerne ud på den tur du viser billeder af her. Der var vi ikke, kan jeg se.
    Hyggeligt med dine mange billeder og adskillige indlæg fra øen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Merete, jeg var virkelig også meget glad for øen den smukke natur, så bare afsted med dig!

      Slet