søndag den 13. maj 2012
Kina: 13. april
Tilbage i Beijing var der meget der skulle nås de sidste to dage før afgang mod Danmark. Prinsessen startede på Den Himmelske Fredsplads sammen med de mange grupper af kinesiske turister, der skulle ind at møde Mao og opleve en del af deres historie.
Herefter gik turen ud til Beijings kunstdistrikt, som var noget helt andet end Shanghais. Stemningen var afslappende og rolig, og gallerierne var meget blandede, fra de store til de små. Et skønt møde med Kinas kunstnere, som kan anbefales alle undersåtter, der skal til Beijing til trods for en lidt lang transporttid.
Dagen blev afsluttet med Peking and, som blev spist på en restaurant, som er blevet kåret som den bedste indenfor sit felt. Og anden var rigtig god og delikat, og en anbefaling værd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar