torsdag den 2. august 2012

Iskold glæde

I tirsdags fik prinsessen sin længeventede ismaskine, som hun har ventet på i over en måned. Derfor var hun heller ikke sen om at få den i gang, og dermed vil de kommende indlæg omhandle de nye eksperimenter på den nyerhvervede maskine.

På grund af dårligt lys, har prinsessen endnu ikke fået taget gode billeder af maskinen, men isen fejler ikke noget.


Den første is, der blev kørt på maskinen var eksilmoderens klassiker;

Vanilleis med chokoladestykker
ca. 300 ml

2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk flormelis
1/2 stang vanille
250 g fløde
50 g hakket chokolade (prinsessen brugte her meget fejlagtigt en 68%, som blev for besk)

Pisk æggeblommer, sukker og kornene fra vanillestangen luftigt.
Pisk fløden let
Bland æggemassen og fløden sammen og rør på din nye maskine, mens du nyder en aftendrink til showet
Når isen næsten er færdig tilsættes den hakkede chokolade og køres til isen er fløjlsblød

Spis direkte fra skålen med et lille drys frysetørrede hindbær til.

7 kommentarer:

  1. Smil ser super lækkert ud... uha ønsker mig også sådanne en ismaskine. ha en dejlig dag

    SvarSlet
  2. Mums.. det ser lækkert ud :-)

    Så du "Spise med Price" i aftes?
    Aftenens tema var Sol over Gudhjem, så Adam bestemte sig for at lave en røget sild-is.
    Det kan du jo også forsøge dig med ;o)

    SvarSlet
  3. Tak Louise, det var også ret lækkert!
    Merete - ja tak, så udsendelsen med halvt øje, da isproduktionen stadig kørte for fulde drøn. Tror desværre ikke den røget sild is kommer på programmet. Succesraten var ikke så stor...

    SvarSlet
  4. Ser lækkert ud. Glæder mig til at se flere opskrifter, især hvis du laver nogle uden så meget fløde :)

    SvarSlet
  5. Uhh, den må prinsessen lige i tænkeboks med ;-)

    SvarSlet
  6. For søren, hvor ser det lækkert ud! Hvorfor i alverden har jeg dog ikke en ismaskine?

    SvarSlet
  7. Det kunne prinsessen også undres over ;-)

    SvarSlet