søndag den 5. august 2012

Jordbæris


En af de bedste jordbæris, prinsessen har smagt er denne sag fra Anne au Chocolat. Prinsessen anbefaler alle sine undersåtter at prøve denne is, hvis de mangler sol og sommer i hverdagen!

Jordbæris
ca. 800 ml

100 g fløde
100 g sødmælk
70 g flormelis
3 æggeblommer
400 g jordbær

Bring fløde og mælk i kog sammen med 35 g sukker
Pisk æggeblommer og 35 g sukker lyst og luftigt
Hæld den kogende flødemasse over æggene mens der piskes
Hæld cremen tilbage i gryden og varm langsomt op til 83 grader
Køl cremen af i køleskabet i ca 1 døgn
Blend jordbærrene og bland det sammen med cremen
Kør den lækre jordbærcreme på ismaskinen og nyd sommeren med det samme - evt med et lille drys lakrids.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes at der mangler et billede af maskinen!

    SvarSlet
  2. Det kommer der. Mangler bare det gode lys... Men den er lækker!

    SvarSlet