lørdag den 10. august 2013

Grannys House - Anmeldelse


Den første søndag i måneden inviterer Grannys House i Søborg på det helt store kagebord, og da hendes undersåt inviterede til at prøve sagerne af og få lidt inspiration, var prinsessen ikke sen til at takke ja, og det kom hun ikke til at fortryde.

Grannys House har en rigtig hyggelig tesalon, og når vejret er godt kan man også sidde i deres hyggelige baggård. Kagebordet er overvældende, og det er svært at tage med måde, men prinsessen er efterhånden ved at være en rutineret kagespiser og mestrer de tynde kagestykker. Derfor smagte hun alt på bordet (over 20 forskellige kager) pånær deres scones, som også fik rosende ord med på vejen af hendes akademiske slaver, som også var inviteret med. Stort set alt var rigtigt lækkert, selvom det var et par enkelte stykker som var en smule kedelige, men overordnet er det muligt at få sig en masse lækker kage i dejlige omgivelser. Det er bestemt ikke sidste gang prinsessen gæster stedet den første søndag i måneden.

Til kagebordet følger der kaffe, te, lemonade og vand.


2 kommentarer:

  1. Kage-orgie! Årh, gid det var mig <3

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må blive til jeres næste københavnertur!

      Slet