fredag den 6. marts 2015

Hindbær lakrids issandwich


I sidste weekend var hele eksilfamilien på besøg for at fejre familiens kvindelige overhovedes runde fødselsdag. Jeg havde tilbudt at lave mad til festmiddagen og en af desserterne var fødselarens storfavorit; hindbærlakrids issandwich direkte stjålet fra Maja Chocolat - dog med lidt justeringer.

Hindbær lakrids issandwiches
Ca 25 små hapsere

Is
230 g hindbær
100 ml fløde

100 ml mælk
125 g sukker
1 spsk citronsaft

Blend hindbær og bland dem med resten af ingredienserne
Kør straks massen på en ismaskine
Har du ikke en ismaskine kan man blende frosne hindbær med de våde ingredienser lige før isen skal lægges sammen med bundene, og så fungerer det også fint som en iscreme.


Bunde
3 æggehvider
130 g sukker
100 g mandler
70 g hvid chokolade
1,5 tsk lakridspulver

Pisk æggehvider og sukker til en marengs
Kom mandlerne i en minihakker og lav mandelmel af dem
Hak chokoladen i små stykker
Vend alle ingredienser i marengsen
Bred marengsen ud på en bageplade, så den fylder hele pladen
Bag ved 175 grader i ca 12-15 minutter
Lad bunden køle af

Find en form der passer til en halv plade marengsbund og for den med bagepapir
Kom en halv afkølet marengsbund i formen
Kom hernæst hindbærisen ovenpå og læg den anden halve marengsbund på
Kom i fryseren i minimum 12 timer

Isen skal ikke tø op, da den er meget blød, så lige før servering tages den store issandwich op og skæres i passende stykker - alternativt udstik sandwiches i sjove former med en kageudstikker - så der er også gode rester til en anden dag
Server med det samme

4 kommentarer:

  1. Årh, de ser lækre ud - og så lige i solskinnet med en kop kaff.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var de også. Kan virkelig anbefales!

      Slet
  2. Prøv at fryse et stykke. Jeg bager en marengslagkage - to bunde med hakkede nødder, lagt sammen med flødeskum med cognac og hakket chokolade - den skal fryses, inden den spises, og den er sprød og meget dejlig; opskriften er fra en meget kendt kok. Er man kokke-enepige, er det rart, at det hele ikke behøver at blive lavet på én gang.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også rigtigt lækkert!

      Slet